Vision for fremtiden i Allested-Vejle

Kære Allested-Vejle

Tilbage til januar måned holdt lokalrådet et borgermøde omkring arealet ved det gamle klubhus. Det førte til at der blev en nedsat en arbejdsgruppe som skulle arbejde med ideer til hvad område kunne bruges til.

Det startede med at være en drøm om en basketball bane og cykelbane til borgerbudgettet 2019. Men det er jo aldrig forbudt at drømme stort og det var også hvad arbejdsgruppen gjorde da den i sommers havde besøg fra Kompan. Kompan lyttede til vores drømme og ideer for fremtiden i Allested-Vejle og samlede dem i en helhed.

En helhed som vi nu gerne vil vise frem for resten af byen, så alle borgere kan se vores tanker og ideer for vores Allested-Vejle. Vi arbejdsgruppen vil gerne have jer borgere til at se tegningerne, komme med jeres spørgsmål, kommentar og andet sådan at projektet bliver det helt rigtige for Allested-Vejle så vi sammen skaber fremtiden.

Hvad har været grundtankerne bag tegningerne?

Vi ville gerne skabe et rum hvor alle aldre kan være og mødes på tværs. Være et område som kan bruges af skolen i dagstimerne, være et samlingssted om eftermiddagen for de lidt større børn. Et sted hvor man kan tage sin madpakke med en søndag eftermiddag og få et par timer til at gå. Et sted der giver mulighed for at voksne også kan få bevæget sig selvom ungerne leger på legepladsen. Et rum der indbyrder til fællesskab og afslapning. Et sted hvor man går hen for at læse en bog under et frugttræ eller for at nyder de vilde blomster. FN verdensmålene er også indtænkt i tankerne for området.

Hvad skal der til for at realisere projektet?

Arbejdsgruppen gør det ikke alene. Vi vil få brug for mange forskellige ressourcer for at realisere projektet. Det skyldes bl.a. at vores lokalsamfund ikke er en del af de områder kommunen har besluttet skal have en signaltur legeplads. Vi kommer til at skulle finansiere hele projektet selv, via fondspenge og frivilligt arbejdskraft. Vi skal også selv stå for driften af pladsen når den står færdig. Allerede nu ved vi at vi kommer til at bruge frivillige til udgravning af løbebane, udgravning til fitness område, legeplads 6-12 år, flise område og lægning af fliser. Og sikker en masse andet som vi endnu ikke kender til.

Vil Allested-Vejle være med???

Så arbejdsgruppens spørgsmål er om det er noget vi skal gå videre med? Er der en velvilje til at hjælpe arbejdsgruppen når vi kommer og har brug for hjælp? Og rummer tegningerne det som Allested-Vejle ønsker sig?

Kontakt

Arbejdsgruppen vil gerne have at man skriver sine kommentar i facebookopslaget eller via mail til signe@fryde.dk eller 6133 6563.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.