|
FORENINGER
LOKALRÅDET FOR ALLESTED-VEJLE
Som forberedelse til kommunalreformen gik lokalsamfundene i den kommende Faaborg-Midtfyn kommune i gang med at organisere sig. Det blev dannet en paraplyorganisation, Fynsland, og i Allested-Vejle blev dannet et lokalråd, som holdt sit første årsmøde 1. februar 2006.
Lokalrådet er sammensat på tværs af alder og interesser, og består af repræsentanter fra
- håndværkere og handlende
- kulturområdet
- idræt og fritid
- børn- og ungeområdet
- Ældreområdet
- engagerede i lokalområdet
Lokalrådet er stiftet for at styrke lokalområdet og vil synliggøre og koordinere lokalområdets resurser og varetage lokalområdets interesser i Faaborg-Midtfyn kommune.
Lokalrådet deltager i arbejdet i Fynsland.
Ud over at få de formelle rammer på plads, har lokalrådet arbejdet med 3 hovedindsatsområder.
1. Multikulturhus, en udbygning og renovering af hallen. Et projekt der lige nu ser ud til at gå i gang Februar 2010, og det nye Idræts & Kulturcenter skal stå færdig omkring 1. Augusst 2010.
2. Trafikken gennem byen, med bl.a. fartdæmpning og bevarelse af busforbindelsen til Odense.
3. Stisystemer i og omkring Allested-Vejle. Det har resulteret i at der er nedsat en stigruppe, som allerede har barslet med to nye stier.
Desuden har Lokalrådet lavet en velkomstpakke, til nye borgere i området.
POSTMODTAGER
Torben Christensen
tlf. 20490269
KULTURAFTEN”
Tre gang om året er der kulturaften på Allested-Vejle skole.
En gruppe frivillige sammensætter et spændende program, som både byder på lokale kræfter og lidt udefra.
Der bliver serveret dejlig hjemmelavet mad, spisebilletter købes i forvejen hos købmanden eller i brugsen, og man kan købe drikkevarer og kaffe.
Efter maden er der gang i forskellige aktiviteter, der skulle gerne være noget for forskellige aldersgrupper og interesser.
Da alt bygger på frivillige kræfter er der også mulighed for at få lov til at give en hånd med.
Kontakt arrangementgruppen:
Lene Larsen 62 69 10 15
Birgit Vang 62 69 18 58
Lis Huge 62 69 29 28.
ALLESTED-VEJLE FOREDRAGSFORENING.
...Lyder navnet lidt gammelt og støvet? Gammelt er det, 70 år er foreningen, men støvet det er vi ikke …!
Vi afholder 4 foredrag i løbet af vinterhalvåret, på Allested-Vejle Skole, med meget forskelligt indhold.
Et medlemskab har efterhånden sneget sig op på 100 kr om året. Hvis man kun har lyst til at høre et enkelt foredrag, kan det lade sig gøre for 50 kr.
Flere oplysninger om foreningen kan fås ved at kontakte formanden.
Formand
Aino Jensen
Tlf 62691600
mobil 22811960.
ALLESTED-VEJLE JAGTFORENING
Vi er en lille forening som består af ca. 70 medlemmer.
Vi har et samarbejde med Hillerslev/Korinth Jagtforening hvor vi dyrker lidt flugtskydning. Så arrangerer vi foredrag på skift med Brobyværk og Nr. Broby Jagtforeninger. Vi har 9 Kunst-rævegrave som vi tilser hvert efterår og vinter.
Vi laver hvert et program som du kan rekvirere hos formanden, og får du lyst til at deltage kan du henvende dig til samme.
Formand
Steen H Hansen
62691337/61467166
LOKALHISTORISK ARKIV
Enhver by og egn har en historie, men ikke alle steder bliver der passet lige godt på den. Her i Allested-Vejle er det så heldigt, at vi har et lokalhistorisk arkiv, hvor der indsamles foreningsarkivalier, billeder, avisudklip, ejendomshistorie og meget mere.
Her kan man finde oplysninger om sit hus eller sin forening. Mange arkivalier fra Ølsted er også deponeret her.
Arkivet deponeres af lokale ildsjæle og har til huse på skolen .
Vi har åbent hver tirsdag fra kl. 10.00 til 16.00. desuden har vi åbent den første og tredje torsdag i måneden fra kl. 19.00. Vi åbner gerne efter aftale.
På arkivets vegne
Bente Engholm Rasmussen
62691272
BRUGERHUSET
BRUGERHUSET er en forening for områdets pensionister og ”efterlønnere”.
Foreningen er et tilbud til folk, der i større eller mindre grad føler sig ensomme, eller gerne vil have kontakt med andre på en uforpligtende måde.
Man kommer her med i et fællesskab til glæde for sig selv og andre.
Det giver tryghed at være med i et socialt netværk i lokalområdet.
Så derfor er der kun en ting at sige:
Kom og vær med til at udbygge og styrke sammenholdet i vores lokalsamfund, til glæde og gavn for dig selv og alle vi andre.
Foreningen har gang i en masse aktiviteter, hvilket du kan se i vedlagte folder.
Men det kan lige nævnes at…….
Vi spiller Petanque hver tirsdag og lørdag ved klubhuset
Der er gymnastik hver mandag i vinterperioden
Og stavgang ligeledes om mandagen i sommerperioden
Hver torsdag formiddag i vinterperioden er der socialt samvær på skolen.
Formand
Hans Andersen
62691848
|
ALLESTED UNGDOMS & IDRÆTSFORENING
I daglig tale blot kaldet AUI. Er områdets store idrætsforening med cirka 500 medlemmer.
AUI tilbyder følgende sportsgrene til ungdom og senior: Fodbold, Håndbold, Gymnastik, Badminton, Bordtennis Squash, Fitness, Zumba og en smule Tennis.
Fodboldspillerne holder til i klubhuset og fodboldbanerne på Skolevej 1A og indendørsidrætterne holder til i Allested-Vejle Fritidscenter, Skolevej 1B.
AUI har i mange år, kæmpet en brav og sej kamp for at holde gang i holdidrætterne.
Vi mener det er af stor betydning at byens ungdom kan dyrke deres sport lokalt. Skal der køres ret langt for at komme til sport, ved vi jo at der er en del der falder fra.
Vi vil gerne ramme bredt inden for alle grene, alle skal kunne deltage på eget niveau, men der skal også være plads til individualisten der vil mere end være med.
Det er efter vores egen mening lykkedes meget pænt ind til videre.
Vi er en klub med respekt for andre og os selv.
Vi tilbyder at du kan prøve din sportsgren af inden du beslutter dig.
Det første halve år er gratis.
Herefter betaler du 100 % kontingent for den første sportsgren og 50 % kontingent for de efterfølgende.
I kan følge med i vores tilbud på det sportslige område på vores hjemmeside www.allested-ui..dk eller i vores klubblad KONTAKTEN der udkommer 4 gange årligt til alle husstande i området.
AUI afholder i samarbejde med Forældreforeningen den årlige byfest, FYNBOFESTEN.
Fynbofesten er lige som AUI, bygget op på sammenhold og masser af lokal opbakning.
Festen er en af grundpillerne i de to foreningers økonomi.
Formand
Gunner Hansen
tlf. 62691006
KOST OG MOTION
Foreningens formål er, på frivilligt grundlag at drive en forening for herigennem at
Bedre det enkelte medlems fysiske
og psykiske velbefindende.
Videregive, udvikle og opretholde viden
og erfaring omkring overvægt.
Forebygge overvægtens følgesygdomme,
såsom overbelastning/slid i bevægeapparatet,
sukkersyge, for højt blodtryk og hjerte/kar-
sygdomme.
Inspirere og fremme interessen og lysten til
at dyrke motion og styrke det sociale miljø på
tværs af alder og køn.
Foreningens medlemmer betaler et kontingent på kr. 75,00 pr. år,
og medlemskabet er fra 1. august til 31. juli.
Man kan derefter mod særskilt betaling vælge at gå til en eller flere af disse
3 motionsformer Theanetics, Pilates, Yoga
: www.123hjemmeside.dk/KostogMotion
Formand Karin Tolbøll
tlf. 25381238 Solbakken 68 5672 Broby
VEJLE SKYTTEAFDELING
Hvem er vi?
Vejle Skyttekreds er en underafdeling af Vejle SG&IF.
Som forening er vi medlem af DDS-Fyn. Vi har lokaler i kælderen under Allested/Vejle-Fritidscenter, hvor vi fra først i september til april måned skyder med salonriffel, pistol og luftvåben på vores 15-meter baner.
Om sommeren, hvis der er opbakning til det, har vi mulighed for at leje udendørsbaner i Skallebøllecenteret.
Her er distancen 50 og 200m på gevær eller på pistol 25m.
Udover den almindelige træning deltager vi i løbet af sæsonen i forskellige stævner og konkurrencer, lige fra små hygge- og puljeskydninger til amtsmesterskaber og DM`er.
Træningstider og priser
Tirsdag fra kl 18.30-21.00
Primært geværskydning, for børn indtil kl ca 20. Pistolskytter kan skyde sidst på aftenen, dog er det ikke sikkert der er en pistol-instruktør tilstede.
Torsdag fra kl 19.00- 21.30
-Primært pistolskydning, også mulighed for at skyde gevær, man kan bare ikke regne med at der er en gevær-instruktør tilstede.
Lidt om skydning!
Skydning er en meget bred sport hvor stort set alle kan deltage. Man kan starte som 6-7 årig og fortsætte så længe man har lyst.
Man er i skydning inddelt i klasser efter alder og skydefærdigheder. På den måde vil man altid skyde mod ligeværdige modstandere.
Som ny skytte behøver man ikke ud at investere i våben med det samme. Foreningen har både geværer, pistoler og alt andet udstyr som man har brug for.
På træningsaftnerne vil der altid være en instruktør tilstede, som kan hjælpe een igang.
Klik ind og se mere på:
WWW.vejleskyttekreds.dk
Formand
Sten Rasmussen
tlf. 62692050
LØBEKLUBBEN I VEJLE SG & IF
Er en lille, men veletableret løbeklub som holder til i kælderen underFritidscentret. Der løbes mandag aften kl.19 (uanset vejrliget, dog med undtagelse af lyn og torden), en kop kaffe efter badet og måske et stk. kage. I løbet af året afvikles der forskellige ture og arrangementer; bl.a. deltagelse af løb, Dhl Stafet, klubmesterskab og afholdelse af løb i Vejle-Allested.
Klubben har mange forskellige ruter, distancerne er fra 4-10km, i området omkring Vejle-Allested, dog løbes der i vinterhalvåret hovedsageligt inde i byen med gadebelysning. For nybegyndere er der også kortere ruter.
Alle er meget velkomne til at komme og være med, uanset alder og form.
Kontigentet for 2010 er kr. 225 for voksne og kr. 75 for børn.
Mange løbehilsener fra klubben...
Noel Errath 40861212
ER DIN FORENING IKKE MED ?
Hvis din forening ike er med her på siden, ja så er det fordi det kun er lommeuld og nullermænd der kommer af sig selv.
Hvis i vil med så skal weebmaster lige have en mail med lidt tekst om jeres forening, og vupti så er i med her på siden.
Torben
|
![]() | |
![]() |
![]() | |
|
Copyright ® 2009 Fætters webdesign | |
![]() | |
![]() |
|