Stjerne udskiftningen

I den sidste halvdel af 1700-tallet blev der arbejdet med landboreformer. Reformerne skulle hjælpe til med at forandre det danske landbosamfund. Man anså datidens dyrkningsfællesskab som værende hæmmende, og reformer skulle der til for at effektivisere produktiviteten i forbindelse med at frigøre bonden som landbruger. Reformerne skal ses i sammenhæng med datidens nye økonomiske strømninger, oplysningstidens idégods og den begyndende opfattelse af alle individers ligeværd. Fysiokratismen havde én stor rolle i 1700-tallet, deres holdning er: fri konkurrence uden statsindgreb. De betragtede økonomi som et selvregulerende system, og de betragede landbruget som den eneste produktion der reelt kunne forøge en stats rigdom.

Måden hvorpå man ville effektivisere landbruget, var ved at lave en udskiftning – en ny fordeling af jordlodderne. Målet var et jordlod omkring hver gård. Denne udskiftning fandt sted over hele landet, og var typisk en blanding mellem en stjerne udskiftning og blok udskiftning. Selvom målet var et lod til hver gård endte det oftest med 2-3 lodder for at få den bedste fordeling af jorden. Udskiftningen tog rigtigt fat i 1790′erne, da jordejerene fik mulighed for at pålægge udgifterne ved udskiftning på deres fæstere.

Stjerne udstykningen fandt sted i Allested i 1799. Det var landinspektøren der ”tegnede” udskiftningen. Grunden til at landinspektøren har valgt en stjerne udskiftning i Allested må være at byen var i midten og gårdene lå i byen – det var altså den nemmeste og billiste løsning at lade gårdene ligge hvor de nu lå, også ”bare” tegne nogle streger med de nye jordlodder ud for gårdene. En anden grund til at det blev denne løsning kan være at der kun var en lodsejer, nemlig Søby-Søgård som kunne bestemme. Stjerne udskiftningen i Allested er Fyns bedst bevarede.

Et kendetegn ved udskiftningen er de åbne marker. Man kan se hvordan markerne bliver smallere og smallere ind mod midten/byen. De markskel der er helt lige i området er skel der stammer fra udskiftnings tiden, altså ca. 200 år gamle, de skel der er snoede er fra landsby fællesskabets tid altså før ca. 1800. De markskel der afgrænser Allested ejerlav regner man med er mindst 1.500 år gamle. Selve ejerlavet er arealmæssigt større end vores naboers. I 1990 kom der en lovgivning som gjorde jord- og stendigerne fredede, hvilket sikrer vores områdes særkende. Et andet kendetegn ved Allested er 800 års stabilitet. Siden man begyndte af optegne gårdenes placering i slutningen af 1500-tallet og til i dag har byens antal af gårde været mellem 24 og 26. Det helt unikke her er, at trods gårdene er ombygget flere gange igennem tiden, så er placeringen ikke ændret.

I dag kan man kende landsbyer med stjerne udskiftning på vejføringen som følger gamle markskel omkring byen.

For mere info se da “hvorfor se her sådan ud” fra TV2 den 24. maj 2011. Kør frem til 24. minut.