Bolig

I Allested-Vejle kan man bosætte sig på forskellige måder. Man kan vælge at købe hus, købe en grund og bygge sit eget hus eller man kan leje en bolig.
Der er mange fordele ved Allested-Vejles placering i såvel Faaborg-Midtfyn Kommune som på Fyn generelt.

Placeringen tæt på Odense giver mulighed for at benytte “storbyens” tilbud såsom kulturliv, de mange indkøbsmuligheder og bylivet i sig selv. Man har også den fordel at man kan bosætte sig til en billigere kvadratmeterpris end indenfor Odenses bygrænse uden at skulle undvære én storbys tilbud.

Man kan trække sig tilbage til sin trygge base, hvor naturen er lige udenfor døren, hvor man passer på hinanden, og hvor der hele tiden arbejdes med tilbud af mangfoldige aktiviteter for hinanden.

Vi er stolte over at være placeret således, at vi hverken kan se eller høre Svendborg motorvejen, men alligevel kan drage fuld udnyttelse ud af den, nemlig ved at den kun er ca. 6 minutters kørsel væk. Der er heller ikke langt til “den store rundkørsel” afkørsel 51 på E20, Odense C, hvor der er motorvejforbindelse til både Jylland og Sjælland.

Da Faaborg-Midtfyn Kommune er en udkantskommune betyder du kan få ekstra fradrag. Normalt falder satsen til 0,97 kr. pr. km. over 120 km, men hvis du bor i Faaborg-Midtfyn Kommune, falder satsen ikke. Du skal bruge den høje sats på 1,93 kr. pr. km for samtlige kilometer, du kører udover de første 24 kilometer, som ikke giver fradrag. For mere info se her.