Stigruppen

Gruppen satte sig tilbage i 2008 det mål at de ville finde/genfinde vandrestier i Allested-Vejle området, og derved give områdets borgere mulighed for at komme helt tæt på naturen.

Efter et par vintres hårdt arbejde blev resultatet to spor, begge beliggende i Stjerneudskiftningen i Allested. Her kommer gæsterne helt tæt på den historiske udvikling der tog fat sidst i 1700-tallet i dansk landbrug, nemlig landboreformerne, som for Allested betød en Stjerneudskiftning af jorden.

Gruppen indhentede tilladelser hos implicerede lodsejere, så man kan færdes med god samvittighed på sporerne som gående. Ridning på Fredskovsporet er ikke tilladt efter Allestedgårdsvej 56, op af grusvejen.

I dag er to af sporerne optaget i Spor i Landskabet. Det drejer sig om sporerne Stjernesporet og Fredskovsporet.

Beskrivelser, rutekort og folder kan findes på Spor i Landskabets hjemmeside.